1. PRODUKTRESUMÉ
    2. Duofaxin, depottabletter
    3. İ1ᔀ1Ā1嘀1Ā1ᜀ1Ā1᠀㎫Q￿׿1倀ÆĀ1ᄀⲭ1툀አĀ1錀橯 1鐀っİ1픀1Ā1嘀-1Ā1ᜀ1Ā1᠀㎫Q￿׿1倀ÆȀ1ᄀⲭ1툀አĀ1ጀ橰 D.SP.NR.
    4. 7. INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN
    5. 8. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)
    6. 9. DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE
    7. 10. DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

 

  
21. november 2016


PRODUKTRESUMÉ

 

for

 


Duofaxin, depottabletter

 

 


  
İ1ᔀ1Ā1嘀1Ā1ᜀ1Ā1᠀㎫Q￿׿1倀ÆĀ1ᄀⲭ1툀አĀ1錀橯1鐀っİ1픀1Ā1嘀-1Ā1ᜀ1Ā1᠀㎫Q￿׿1倀ÆȀ1ᄀⲭ1툀አĀ1ጀ橰 D.SP.NR.
23392
İ2ᔀ2Ā2嘀2Ā2ᜀ2Ā2᠀㎫Q￿׿2倀ÆĀ2ᄀⲭ2툀አĀ2錀橯2鐀っİ2픀2Ā2嘀-1Ā2ᜀ2Ā2᠀㎫Q￿׿2倀ÆȀ2ᄀⲭ2툀አĀ2ጀ橰 LÆGEMIDLETS NAVN
Duofaxin
İ3ᔀ3Ā3嘀3Ā3ᜀ3Ā3᠀㎫Q￿׿3倀ÆĀ3ᄀⲭ3툀አĀ3錀橯3鐀っİ3픀3Ā3嘀-1Ā3ᜀ3Ā3᠀㎫Q￿׿3倀ÆȀ3ᄀⲭ3툀አĀ3ጀ橰 KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Duofaxin 75 mg depottabletter

Hver depottablet indeholder 75 mg venlafaxin (som hydrochlorid)

Duofaxin 150 mg depottabletter

Hver depottablet indeholder 150 mg venlafaxin (som hydrochlorid)

Duofaxin 225 mg depottabletter

Hver depottablet indeholder 225 mg venlafaxin (som hydrochlorid)

 

Hjælpestof: Lactose 3,4 / 5,7 / 6,5 mg

 

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

 

İ4ᔀ4Ā4嘀4Ā4ᜀ4Ā4᠀㎫Q￿׿4倀ÆĀ4ᄀⲭ4툀አĀ4錀橯4鐀っİ4픀4Ā4嘀-1Ā4ᜀ4Ā4᠀㎫Q￿׿4倀ÆȀ4ᄀⲭ4툀አĀ4ጀ橰 LÆGEMIDDELFORM

Depottablet.

75 mg depottabletter: 7,5 mm runde, bikonvekse, hvide tabletter.

150 mg depottabletter: 9,5 mm runde, bikonvekse, hvide tabletter.

225 mg depottabletter: 11 mm runde, bikonvekse, hvide tabletter.

 

  
İ5ᔀ5Ā5嘀5Ā5ᜀ5Ā5᠀㎫Q￿׿5倀ÆĀ5ᄀⲭ5툀አĀ5錀橯5鐀っİ5픀5Ā5嘀-1Ā5ᜀ5Ā5᠀㎫Q￿׿5倀ÆȀ5ᄀⲭ5툀አĀ5ጀ橰 KLINISKE OPLYSNINGER
İ5ᔀ5Ā5嘀5Ā5ᜀ5Ā5᠀㎫Q￿׿5倀ÆĀ5ᄀⲭ5툀አĀ5錀橯5鐀っİ5픀5Ā5嘀-1Ā5ᜀ5Ā5᠀㎫Q￿׿5倀ÆȀ5ᄀⲭ5툀አĀ5ጀ橰 Terapeutiske indikationer

Behandling af Major depression (ICD-10 ”Moderat til svær depressiv episode”)

Forebyggelse af tilbagefald af større depressive episoder

Behandling af generaliseret angst

Behandling af socialfobi

Behandling af panikangst med eller uden agorafobi


 
İ5ᔀ5Ā5嘀5Ā5ᜀ5Ā5᠀㎫Q￿׿5倀ÆĀ5ᄀⲭ5툀አĀ5錀橯5鐀っİ5픀5Ā5嘀-1Ā5ᜀ5Ā5᠀㎫Q￿׿5倀ÆȀ5ᄀⲭ5툀አĀ5ጀ橰 Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

 

Major Depression

Den anbefalede startdosis for venlafaxin depottabletter er 75 mg 1 gang daglig. Patienter, som ikke responderer på en startdosis på 75 mg daglig, kan have fordel af forøgelser af dosis op til en maksimal dosis på 375 mg daglig. Dosis kan forøges med et interval på 2 uger eller mere. Hvis det er klinisk berettiget på grund af symptomernes alvor, kan dosis øges med hyppigere intervaller, men ikke mindre end 4 dage.

 

På grund af risikoen for dosisrelaterede bivirkninger bør dosisforøgelser kun ske efter klinisk vurdering (se pkt. 4.4). Den lavest effektive dosis bør anvendes.

 

Patienten skal behandles i en tilstrækkelig lang periode, normalt flere måneder eller længere. Behandlingen skal revurderes med regelmæssige intervaller, der fastsættes fra sag til sag.

Længerevarende behandling kan også være relevant for at forebygge nye anfald af større depressive episoder. I de fleste tilfælde er den anbefalede dosis til forebyggelse af ny depressiv episode den samme, som anvendes ved den igangværende episode.

 

 
Behandling med antidepressiv medicin bør fortsætte i mindst 6 måneder efter remission.

Generaliseret angst

Den anbefalede startdosis for venlafaxin depottabletter er 75 mg 1 gang daglig. Patienter, som ikke responderer på startdosen på 75 mg daglig, kan have fordel af forøgelser af dosis til maksimalt 225 mg daglig. Dosis kan forøges med et interval på 2 uger eller mere.

 

På grund af risikoen for dosisrelaterede bivirkninger bør dosisforøgelser kun ske efter klinisk vurdering (se pkt. 4.4). Den lavest effektive dosis bør anvendes.

 

Patienten skal behandles i en tilstrækkelig lang periode, normalt flere måneder eller længere. Behandlingen skal revurderes med regelmæssige intervaller, der fastsættes fra sag til sag.

 

Socialfobi

Den anbefalede dosis for venlafaxin depottabletter er 75 mg 1 gang daglig. Der er ingen evidens for, at højere doser giver nogen yderligere fordel.

 

Til enkelte patienter, som ikke responderer på en startdosis på 75 mg daglig, kan det dog overvejes at øge dosis op til en maksimal dosis på 225 mg/dag. Dosis kan forøges med et interval på 2 uger eller mere.

 

På grund af risikoen for dosisrelaterede bivirkninger bør dosisforøgelser kun ske efter klinisk vurdering (se pkt. 4.4). Den lavest effektive dosis bør anvendes.

 

Patienten skal behandles i en tilstrækkelig lang periode, normalt flere måneder eller længere. Behandlingen skal revurderes med regelmæssige intervaller, der fastsættes fra sag til sag.

 

 

Panikangst

Det anbefales at anvende en dosis venlafaxin depot på 37,5 mg daglig i 7 dage. Dosis skal derefter forøges til 75 mg daglig. Patienter, som ikke responderer på dosen på 75 mg daglig, kan have fordel af forøgelser af dosis op til maksimalt 225 mg daglig. Dosis kan forøges med et interval på 2 uger eller mere.

 

På grund af risikoen for dosisrelaterede bivirkninger bør dosisforøgelser kun ske efter klinisk vurdering (se pkt. 4.4). Den lavest effektive dosis bør anvendes.

Patienten skal behandles i en tilstrækkelig lang periode, normalt flere måneder eller længere. Behandlingen skal revurderes med regelmæssige intervaller, der fastsættes fra sag til sag.

 

Ældre 

Det anses ikke for nødvendigt med specifikke dosisjusteringer af venlafaxin alene på grundlag af patientens alder. Der skal dog udvises forsigtighed ved behandling af ældre (f.eks. på grund af muligheden for nedsat nyrefunktion og potentielle ændringer i neurotransmitter-følsomhed og affinitet, som optræder med alderen). Der skal altid anvendes lavest mulige dosis, og patienterne skal overvåges omhyggeligt, hvis en øgning af dosis er nødvendig.

 

Pædiatrisk population

Venlafaxin bør ikke anvendes til børn og unge.

 

Kontrollerede kliniske undersøgelser med børn og unge med større depressive lidelser kunne ikke påvise virkning og understøtter ikke brugen af venlafaxin til disse patienter (se pkt. 4.4 og 4.8).

 

Virkning og sikkerhed ved brug af venlafaxin til andre indikationer hos børn og unge under 18 år er ikke fastslået.

 

Anvendelse til patienter med nedsat leverfunktion

Til patienter med let til moderat nedsat leverfunktion bør en dosisreduktion på 50 % generelt overvejes. På grund af den interindividuelle forskel i clearance hos disse patienter kan det dog være ønskeligt med individuel dosering.

 

Der er begrænsede data for patienter med svært nedsat leverfunktion. Der bør udvises forsigtighed, og en dosisreduktion på mere end 50 % bør overvejes. Den potentielle fordel bør opvejes mod risikoen ved behandling af patienter med svært nedsat leverfunktion.

 

Anvendelse til patienter med nedsat nyrefunktion

Selv om det ikke er nødvendigt med dosisjustering til patienter med en glomerulær filtrationshastighed (GFR) mellem 30-70 ml/min., anbefales forsigtighed.

Til patienter i hæmodialyse og patienter med svært nedsat nyrefunktion (GFR < 30 ml/min.) bør dosis reduceres med 50 %.

På grund af den interindividuelle forskel i clearance hos disse patienter kan det være ønskeligt med individuel dosering.

 

Abstinenssymptomer ved seponering af venlafaxin

Pludseligt behandlingsstop bør undgås. Når behandling med venlafaxin stoppes, bør dosis reduceres gradvist over en periode på mindst en til to uger for at reducere risikoen for abstinensreaktioner (se pkt. 4.4 og 4.8). Hvis der opstår uudholdelige symptomer efter en dosisreduktion eller efter ophør med behandling, kan det overvejes at genoptage den tidligere foreskrevne dosering. Efterfølgende kan lægen fortsætte med at reducere dosis, men endnu mere gradvist.

 

Administration

Til oral anvendelse.

 

Det anbefales at tage venlafaxin depottabletterne sammen med mad på omtrent samme tidspunkt hver dag. Tabletterne skal synkes hele sammen med væske og må ikke deles, knuses, tygges eller opløses.

 

Det aktive stof udløses under depottablettens passage gennem mave-tarmkanalen, mens kapselskallen bevares og udskilles intakt i fæces.

 

Patienter, som behandles med venlafaxin tabletter til umiddelbar udløsning, kan skifte til venlafaxin depottabletter på den nærmeste tilsvarende daglige dosis. F.eks. kan venlafaxin-tabletter til umiddelbar udløsning 37,5 mg to gange daglig skiftes til venlafaxin depottabletter 75 mg 1 gang daglig.

Individuelle dosisjusteringer kan være nødvendige.

 

Ikke alle godkendte doseringsmuligheder kan følges med dette præparat.

 

İ5ᔀ5Ā5嘀5Ā5ᜀ5Ā5᠀㎫Q￿׿5倀ÆĀ5ᄀⲭ5툀አĀ5錀橯5鐀っİ5픀5Ā5嘀-1Ā5ᜀ5Ā5᠀㎫Q￿׿5倀ÆȀ5ᄀⲭ5툀አĀ5ጀ橰 Kontraindikationer
 
· Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i punkt 6.1.
· Samtidig behandling med irreversible monoaminooxidase-hæmmere (MAO-hæmmere). Duofaxin er kontraindiceret på grund af risikoen for serotoninsyndrom med symptomer som agitation, tremor og hypertermi. Der skal gå mindst 14 dage efter seponering af behandling med en irreversibel MAO-hæmmer, inden behandling med venlafaxin må påbegyndes.
· Venlafaxin skal have været seponeret i mindst 7 dage, før behandling med en irreversibel MAO-hæmmer påbegyndes (se pkt. 4.4 og 4.5).
İ5ᔀ5Ā5嘀5Ā5ᜀ5Ā5᠀㎫Q￿׿5倀ÆĀ5ᄀⲭ5툀አĀ5錀橯5鐀っİ5픀5Ā5嘀-1Ā5ᜀ5Ā5᠀㎫Q￿׿5倀ÆȀ5ᄀⲭ5툀አĀ5ጀ橰 Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Selvmord/selvmordstanker eller klinisk forværring

Depression er forbundet med en forhøjet risiko for selvmordstanker, skade på sig selv og selvmord (selvmordsrelaterede hændelser). Denne risiko varer ved, indtil der sker en signifikant remission. Da der muligvis ikke sker en bedring i de første uger af behandlingen, skal patienter overvåges nøje, indtil denne bedring indtræffer. De generelle kliniske erfaringer er, at risikoen for selvmord kan øges i de tidlige stadier af bedringen.

 

Andre psykiatriske lidelser, som venlafaxin ordineres til, kan også være forbundet med en forhøjet risiko for selvmordsrelaterede hændelser. Derudover kan disse lidelser være komorbide med en større depressiv lidelse. Ved behandling af patienter med andre psykiatriske lidelser skal der derfor træffes de samme forholdsregler som dem, der gælder for patienter med større depressiv lidelse.

 

Patienter med selvmordsrelaterede hændelser i anamnesen eller patienter, som udviser en signifikant grad af selvmordstanker, før de påbegynder behandlingen, har større risiko for selvmordstanker eller selvmordsforsøg og skal overvåges nøje under behandlingen. En meta-analyse af placebokontrollerede kliniske forsøg med antidepressiva til voksne patienter med psykiatriske lidelser viste en øget risiko for selvmordsadfærd hos patienter under 25 år i behandling med antidepressiva sammenlignet med placebo.

 

Den medicinske behandling bør følges af tæt overvågning af patienterne, i særdeleshed højrisikopatienter, især i begyndelsen af behandlingen og efter dosisændringer. Patienterne og deres omsorgsgivere skal være opmærksomme på behovet for at monitorere enhver klinisk forværring, selvmordsadfærd eller -tanker og usædvanlige ændringer i opførsel, og de skal omgående søge lægelig rådgivning, hvis disse symptomer viser sig.

 

Pædiatrisk population

Venlafaxin bør ikke anvendes til behandling af børn og unge under 18 år. I kliniske undersøgelser blev selvmordsrelateret adfærd (selvmordsforsøg og selvmordstanker) og fjendtlighed (fortrinsvis aggression, oppositionel adfærd og vrede) hyppigere set hos børn og unge, som blev behandlet med antidepressiva end hos dem, som blev behandlet med placebo. Hvis der ikke desto mindre på grundlag af et klinisk behov træffes beslutning om behandling, skal patienten overvåges nøje for fremkomst af selvmordssymptomer. Derudover mangler der data om langtidssikkerheden hos børn og unge vedrørende vækst, modning samt kognitiv og adfærdsmæssig udvikling.

 

Serotoninsyndrom

Som med andre serotonerge midler kan der udvikles et potentielt livstruende serotoninsyndrom under behandling med venlafaxin, navnlig ved samtidig brug af andre midler, som kan påvirke det serotonerge neurotransmittersystem (herunder triptaner, SSRI´er, SNRI´er, lithium, sibutramin, perikum (Hypericum perforatum), fentanyl og dets analoger, tramadol, dextromethorphan, tapentadol, pethidin, methadon og pentazocin), med lægemidler der hæmmer metabolismen af serotonin f.eks. MAOI hæmmere som f.eks. methylthionin, med serotonin prækursorer (så som tryptophan tilskud), eller (antipsykotika eller andre dopamin antagonister (se pkt. 4.3 og 4.5).

 

Symptomerne på serotoninsyndrom kan omfatte: ændringer i mentaltilstand (f.eks. agitation, hallucinationer, koma), autonom ustabilitet (f.eks. takykardi, ustabilt blodtryk, hypertermi), neuromuskulære afvigelser (f.eks. hyperrefleksi, koordinationssvigt) og/eller gastrointestinale symptomer (f.eks. kvalme, opkastning, diarré).

 

Serotoninsyndrom

I sin mest alvorlige form kan serotoninsyndrom minde om NMS, der omfatter hypertermi, muskelstivhed, autonom ustabilitet med mulige hurtige udsving i vitale tegn og ændringer i mentaltilstanden.

 

Hvis samtidig behandling med venlafaxin og andre lægemidler, som kan risikere at påvirke det serotonerge og/eller dopaminerge neurotransmittersystemer, er klinisk berettiget, tilrådes det at overvåge patienten nøje, især ved behandlingsstart og dosisforhøjelser.

 

Samtidig brug af venlafaxin med serotoninprækursorer (som f.eks. tryptofantilskud) frarådes.

 

Snævervinklet glaukom

Mydriasis kan forekomme i forbindelse med venlafaxin. Det anbefales nøje at overvåge patienter med forhøjet intraokulært tryk eller patienter, som har risiko for akut snævervinklet glaukom (vinkelblokglaukom).

 

Blodtryk

Der er hyppigt rapporteret om dosisrelaterede stigninger i blodtrykket i forbindelse med behandling med venlafaxin. I nogle tilfælde er der efter markedsføring rapporteret om alvorlige tilfælde af forhøjet blodtryk, der kræver omgående behandling. Alle patienter bør omhyggeligt screenes for forhøjet blodtryk, og eksisterende hypertension skal være kontrolleret, før behandlingen sættes i gang. Efter påbegyndelse af behandling og efter dosisforhøjelser bør blodtrykket kontrolleres regelmæssigt. Der skal udvises forsigtighed hos patienter, hvis underliggende sygdomme kan forværres af en stigning i blodtrykket, f.eks. patienter med nedsat hjertefunktion.

 

Hjertefrekvens

Der kan forekomme stigninger i hjertefrekvensen, navnlig ved højere doser. Der skal udvises forsigtighed hos patienter, hvis underliggende sygdomme kan forværres af en stigning i hjertefrekvensen.

 

Hjertesygdom og risiko for arytmi

Venlafaxin er ikke vurderet hos patienter med myokardieinfarkt eller ustabil hjertesygdom i den nylige anamnese. Det skal derfor anvendes med forsigtighed hos disse patienter.

 

Efter markedsføring er der indberetninger om tilfælde af QTc forlængelse, Torsade de Pointes (TdP), ventrikulær takykardi og fatale kardiale arytmier ved brug af venlafaxin, specielt ved overdosering eller hos patienter med andre risikofaktorer for QTc forlængelse/TdP. En vurdering af risk-benefit forholdet bør foretages før udskrivning af venlafaxin til patienter, der har høj risiko for alvorlige hjertearytmier eller QTc forlængelse.

 

Kramper

Der kan forekomme kramper ved venlafaxinbehandling. Som med alle antidepressiva skal behandling med venlafaxin iværksættes med forsigtighed hos patienter med kramper i anamnesen, og de pågældende patienter skal overvåges nøje. Behandlingen skal ophøre hos alle patienter, som udvikler kramper.

 

Hyponatriæmi

Der kan forekomme tilfælde af hyponatriæmi og/eller syndrom med uhensigtsmæssig antidiuretisk hormonudskillelse (SIADH) i forbindelse med venlafaxin. Dette er oftest forekommet hos volumendepleterede eller dehydrerede patienter. Ældre patienter, patienter som tager diuretika, og patienter, som på anden vis er volumendepleterede, kan have større risiko for sådanne tilfælde.

 

Abnorm blødning

Lægemidler, der hæmmer serotoninoptagelsen, kan føre til nedsat trombocytfunktion. Blødningstilfælde relateret til brug af SSRI og SNRI har varieret fra ecchymoser, hæmatomer, epistaxis og petekkier til gastrointestinale og livstruende blødninger. Risikoen for blødning kan være øget hos patienter, der tager venlafaxin. Som med andre serotonin-reuptake-hæmmere skal venlafaxin anvendes med forsigtighed til patienter, som er disponeret for blødning, herunder patienter i behandling med antikoagulantia og trombocythæmmere.

 

Serumkolesterol

Der blev registreret klinisk relevante stigninger i serumkolesterol hos 5,3 % af de venlafaxinbehandlede patienter og 0,0 % af de placebobehandlede patienter, som blev behandlet i mindst 3 måneder i placebo-kontrollerede kliniske forsøg. Det skal overvejes at måle serumkolesterolniveauet under langvarig behandling.

 

Samtidig behandling med vægttabsmedicin

Der er ikke dokumentation for sikkerhed og virkning af venlafaxinbehandling kombineret med vægttabsmedicin, herunder også fentermin. Samtidig behandling med venlafaxin og vægttabsmedicin frarådes. Venlafaxin er ikke indiceret til vægttab alene eller i kombination med andre produkter.

 

Mani/hypomani

Mani/hypomani kan forekomme hos en lille andel af patienter med affektive sindslidelser, som har fået antidepressiva, herunder også venlafaxin. Som med andre antidepressiva skal venlafaxin anvendes med forsigtighed hos patienter med bipolar affektiv sindslidelse i anamnesen eller den familiære anamnese.

 

Aggression

Aggression kan forekomme hos et lille antal patienter, som har fået antidepressiva, herunder venlafaxin. Dette er set ved behandlingsstart, dosisændringer samt ved behandlingsophør.

 

Som med andre antidepressiva skal venlafaxin anvendes med forsigtighed hos patienter med aggression i anamnesen.

 

Seponering af behandling

Abstinenssymptomer er almindelige ved behandlingsophør, især hvis behandlingen stopper brat (se pkt. 4.8). I kliniske undersøgelser opstod bivirkninger ved behandlingsophør (aftrapning og postaftrapning) hos ca. 31 % af patienterne, som blev behandlet med venlafaxin, og hos 17 % af patienterne, som fik placebo.

 

Risikoen for abstinenssymptomer kan være afhængig af flere faktorer, herunder behandlingsvarighed og dosering og af hastigheden ved dosisreduktion. Svimmelhed, føleforstyrrelser (inkl. paræstesi), søvnforstyrrelser (inkl. insomni og voldsomme drømme), agitation eller angst, kvalme og/eller opkastning, rysten og hovedpine er de mest almindelige, indberettede reaktioner. Generelt er disse symptomer milde til moderate, men hos nogle patienter kan de være alvorlige i deres intensitet. De opstår normalt inden for de første få dage efter behandlingsophør, men der er i sjældne tilfælde rapporteret om sådanne symptomer hos patienter, som uforsætligt har glemt en dosis. Generelt er disse symptomer selvbegrænsende og går over i løbet af 2 uger, men hos nogle patienter kan de dog vare længere (2-3 måneder eller mere). Det tilrådes derfor, at venlafaxin aftrappes gradvist over en periode på flere uger eller måneder ved behandlingsophør, alt afhængig af patientens behov (se pkt. 4.2).

 

Akatisi/psykomotorisk rastløshed

Brugen af venlafaxin er sat i forbindelse med udviklingen af akatisi karakteriseret ved en subjektiv ubehagelig eller generende rastløshed og behov for at bevæge sig, ofte ledsaget af manglende evne til at sidde eller stå stille. Dette sker mest sandsynligt inden for de første uger af behandlingen. For patienter, som udvikler disse symptomer, kan en dosisøgning være skadelig.

 


Mundtørhed

Der er rapporteret om mundtørhed hos 10 % af patienterne, som er i behandling med venlafaxin. Dette kan forøge risikoen for karies, og patienterne skal informeres om vigtigheden af god tandhygiejne.

 

Diabetes

Hos patienter med diabetes kan behandling med en SSRI eller venlafaxin ændre den glykæmiske kontrol. Insulin og/eller oral antidiabetisk dosering skal muligvis justeres.

 

Potentiel gastrointestinal obstruktion

Duofaxin depottablet er formstabil og ændrer derfor ikke i nævneværdig grad form i mave-tarmkanalen. Den må normalt ikke administreres til patienter med eksisterende alvorlig forsnævring af mave-tarmkanalen (patologisk eller iatrogen) eller til patienter med dysfagi eller som har besvær med at synke tabletter. Der har sjældent været rapporter med obstruktive symptomer hos patienter med kendte strikturer i forbindelse med indtagelse af formstabile depotformuleringer.

Fordi tabletten er en depottablet, bør Duofaxin kun anvendes til patienter, som er i stand til at synke tabletten hel (se pkt. 4.2).

 

Lægemiddel-/laboratorietest-interaktioner

Falsk positiv urin-immunoassay screening test for phencyclidin (PCP) og amphetamin har været rapporteret for patienter, der tager venlafaxin. Dette skyldes manglende specificitet af screening testene. Falsk positive resultater kan forventes i flere dage efter ophør af behandling med venlafaxin. En bekræftende analyse, så som gaskromatografi eller massespektrometri, vil kunne adskille venlafaxin fra PCP og amphetamin.

 

Duofaxin depottabletter indeholder lactose.

Bør ikke anvendes til patienter med sjælden arvelig galactoseintolerans, en særlig form for hereditær lactasemangel (Lapp Lactase deficiency) eller glukose/galactose malabsorption.

 

İ5ᔀ5Ā5嘀5Ā5ᜀ5Ā5᠀㎫Q￿׿5倀ÆĀ5ᄀⲭ5툀አĀ5錀橯5鐀っİ5픀5Ā5嘀-1Ā5ᜀ5Ā5᠀㎫Q￿׿5倀ÆȀ5ᄀⲭ5툀አĀ5ጀ橰 Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Monoaminooxidasehæmmere (MAO-hæmmere)

Irreversible, ikke-selektive MAO-hæmmere

Venlafaxin må ikke anvendes i kombination med irreversible, ikke-selektive MAO-hæmmere (se pkt. 4.3).

Der skal gå mindst 14 dage efter seponering af behandling med en irreversibel, ikke-selektiv MAO-hæmmer, inden behandling med venlafaxin må påbegyndes.

Venlafaxin skal have været seponeret i mindst 7 dage, før behandling med en irreversibel, ikke-selektiv MAO-hæmmer påbegyndes (se pkt. 4.3 og 4.4).

 

Reversibel, selektiv MAO-hæmmer (moclobemid)

På grund af risikoen for serotoninsyndrom kan kombinationen af venlafaxin og en reversibel og selektiv MAO-hæmmer, som f.eks. moclobemid, ikke anbefales. Efter behandling med en reversibel MAO-hæmmer kan en kortere aftrapningsperiode end 14 dage tillades, før behandling med venlafaxin sættes i gang. Det anbefales at seponere venlafaxin i mindst 7 dage, før behandling med en reversibel MAO-hæmmer sættes i gang (se pkt. 4.4).

 

Reversibel, ikke-selektiv MAO-hæmmer (linezolid)

Antibiotikummet linezolid er en svag, reversibel og ikke-selektiv MAO-hæmmer og må ikke gives til patienter i behandling med venlafaxin (se pkt. 4.4).

Der er rapporteret om alvorlige bivirkninger hos patienter, som kort forinden har fået seponeret en MAO-hæmmer og er begyndt på venlafaxin, eller som kort forinden har fået seponeret en venlafaxinbehandling før iværksættelse af en MAO-hæmmer. Disse reaktioner har omfattet: tremor, myoklonus, diaforese, kvalme, opkastning, flushing, svimmelhed og hypertermi med kendetegn, der ligner neuroleptisk malignt syndrom, kramper og dødsfald.

 

Serotoninsyndrom

Som med andre serotonerge midler kan der opstå serotoninsyndrom, en potentiel livstruende tilstand, under behandling med venlafaxin, navnlig ved samtidig brug af andre midler, der kan påvirke de serotonerge neurotransmittersystemer (herunder også triptaner, SSRI’er, SNRI’er, lithium, sibutramin, eller perikum [Hypericum perforatum]), fentanyl og dets analoger, tramadol, dextromethorphan, tapentadol, pethidin, methadon og pentazocin), med lægemidler, der hæmmer metabolismen af serotonin (f.eks. MAO-hæmmere, som f.eks. methylthionin), med serotoninprækursorer (såsom tryptofantilskud), antipsykotika eller andre dopaminantagonister (se pkt. 4.3 og 4.4).

 

Hvis samtidig behandling med venlafaxin og en SSRI, en SNRI eller en serotonin-receptoragonist (triptan) er klinisk berettiget, tilrådes det at overvåge patienten nøje, navnlig under iværksættelse af behandlingen og forhøjelser af dosis. Samtidig brug af venlafaxin og serotoninprækursorer (såsom tryptofantilskud) frarådes (se pkt. 4.4).

 

CNS-aktive stoffer

Risikoen ved at anvende venlafaxin i kombination med andre CNS-aktive stoffer er ikke vurderet systematisk. Derfor tilrådes forsigtighed, når venlafaxin tages i kombination med andre CNS-aktive stoffer.

 

Ethanol

Det er påvist, at venlafaxin ikke øger den svækkelse af de mentale og motoriske færdigheder, der forårsages af ethanol. Som med alle CNS-aktive stoffer skal patienter dog tilrådes at undgå at indtage alkohol.

 

Lægemidler, som forlænger QT intervallet

Risikoen for QTc-forlængelse og/eller ventrikulære arytmier (f.eks. TdP) er øget ved samtidig brug af andre lægemidler, der forlænger QTc-intervallet. Samtidig administration af sådanne lægemidler bør undgås (se pkt. 4.4).

 

Relevante lægemiddelklasser omfatter:

•  klasse Ia- og klasse III-antiarytmika (f.eks. quinidin, amiodaron, sotalol og dofetilid)

•  visse antipsykotika (f.eks. thioridazin)

•  visse makrolider (f.eks. erythromycin)

•  visse antihistaminer

•  visse quinolon-antibiotika (f.eks. moxifloxacin)

 

Ovennævnte liste er ikke udtømmende, og andre individuelle lægemidler, der vides at øge QT-intervallet i signifikant grad, bør undgås.

 

Andre lægemidlers virkning på venlafaxin

Ketoconazol (CYP3A4-hæmmer)

Et farmakokinetisk forsøg med ketoconazol til personer med god metaboliseringsevne (GM) og ringe metaboliseringsevne (RM) af CYP2D6 gav en højere AUC for venlafaxin (henholdsvis 70 % og 21 % hos CYP2D6 GM-patienter og CYP2D6 RM-patienter) og O-desmethylvenlafaxin (henholdsvis 33 % og 23 % hos CYP2D6 GM-patienter og CYP2D6 RM-patienter) efter administration af ketoconazol.

Samtidig brug af CYP3A4-hæmmere (f.eks. atazanavir, clarithromycin, indinavir, itraconazol, voriconazol, posaconazol, ketokonazol, nelfinavir, ritonavir, saquinavir, telithromycin) og venlafaxin kan øge niveauet af venlafaxin og O-desmethylvenlafaxin. Derfor tilrådes forsigtighed, når en patients behandling omfatter en CYP3A4-hæmmer og venlafaxin samtidig.

 

Venlafaxins virkning på andre lægemidler

Lithium

Serotoninsyndrom kan forekomme ved samtidig brug af venlafaxin og lithium (se Serotoninsyndrom).

 

Diazepam

Venlafaxin har ingen virkning på diazepams farmakokinetik og farmakodynamik og dets aktive metabolit, desmethyldiazepam. Diazepam synes ikke at påvirke hverken venlafaxins eller O-desmethylvenlafaxins farmakokinetik. Det er uvist, om der en farmakokinetisk og/eller farmakodynamisk interaktion med andre benzodiazepiner.

 

Imipramin

Venlafaxin påvirkede ikke imipramins og 2-OH-imipramins farmakokinetik. Der var en dosisafhængig stigning i AUC for 2-OH-desipramin på 2,5 til 4,5 gange ved administration af venlafaxin 75 mg til 150 mg daglig. Imipramin påvirkede ikke venlafaxins og O-desmethylvenlafaxins farmakokinetik.

Den kliniske betydning af denne interaktion er ukendt. Der skal udvises forsigtighed ved samtidig administration af venlafaxin og imipramin.

 

Haloperidol

Et farmakokinetisk forsøg med haloperidol har vist et fald på 42 % i total oral clearance, en stigning på 70 % i AUC, en stigning på 88 % i Cmax, men ingen ændring i halveringstid for haloperidol. Der skal tages højde for dette hos patienter, som behandles samtidig med haloperidol og venlafaxin. Den kliniske signifikans af denne interaktion er ikke kendt.

 

Risperidon

Venlafaxin øgede AUC for risperidon med 50 %, men ændrede ikke den farmakokinetiske profil signifikant for den totale aktive del (risperidon plus 9-hydroxyrisperidon). Den kliniske signifikans af denne interaktion er ikke kendt.

 

Metoprolol

Samtidig administration af venlafaxin og metoprolol til raske frivillige i et farmakokinetisk interaktionsforsøg med begge lægemidler gav en stigning i metoprolols plasmakoncentrationer på ca. 30-40 % uden at ændre plasmakoncentrationerne af dets aktive metabolit, a-hydroxymetoprolol. Den kliniske relevans af dette fund hos hypertensive patienter er ikke kendt. Metoprolol ændrede ikke den farmakokinetiske profil af venlafaxin eller dets aktive metabolit, O-desmethylvenlafaxin. Der skal udvises forsigtighed ved samtidig administration af venlafaxin og metoprolol.

 

Indinavir

Et farmakokinetisk forsøg med indinavir har påvist et fald på 28 % i AUC og et fald på 36 % i Cmax for indinavir. Indinavir påvirkede ikke venlafaxins og O-desmethylvenlafaxins farmakokinetik. Den kliniske signifikans af denne interaktion er ikke kendt.

Lægemidler, der metaboliseres af cytokrom P450 isoenzymer

In vivo studier indikerer, at venlafaxin er en relativt svag inhibitor af CYP2D6. Venlafaxin inhiberede ikke CYP3A4 (alprazolam og carbamazepin), CYP1A2 (caffein), CYP2C9 (tol-butamid) eller CYP2C19 (diazepam) in vivo.

 

Orale kontraceptiva

Post marketing er der rapporteret utilsigtede graviditeter hos kvinder, der anvender orale kontraceptiva, mens de tager venlafaxin. Der er ikke klar evidens for, at disse graviditeter er et resultat af lægemiddelinteraktion med venlafaxin. Der er ikke udført interaktionsstudier med hormonelle kontraceptiva.

 

İ5ᔀ5Ā5嘀5Ā5ᜀ5Ā5᠀㎫Q￿׿5倀ÆĀ5ᄀⲭ5툀አĀ5錀橯5鐀っİ5픀5Ā5嘀-1Ā5ᜀ5Ā5᠀㎫Q￿׿5倀ÆȀ5ᄀⲭ5툀አĀ5ጀ橰 Graviditet og amning

Graviditet

Der foreligger ikke tilstrækkelige data om brugen af venlafaxin hos gravide kvinder.

Dyreforsøg har påvist reproduktionstoksicitet (se pkt. 5.3). Den potentielle risiko for mennesker er ukendt. Venlafaxin må kun gives til gravide kvinder, hvis de forventede fordele opvejer en hvilken som helst mulig risiko.

Som med andre serotonin-reuptake-hæmmere (SSRI’er/SNRI’er) kan der forekomme seponeringssyndrom hos nyfødte, hvis venlafaxin anvendes indtil eller indtil kort tid før fødslen.

Nogle nyfødte, som har været udsat for venlafaxin sent i tredje trimester, har udviklet komplikationer, der kræver respirationsstøtte, sondeernæring eller forlænget indlæggelse. Disse komplikationer kan opstå straks efter fødslen.

 

Epidemiologiske data tyder på at brug af SRRI’ere under graviditet, især sidst i graviditeten, kan forøge risikoen for Persisterende Pulmonal Hypertension hos den Nyfødte (PPHN). Selv om ingen studier har undersøgt den mulige forbindelse mellem PPHN og SNRI-behandling, kan den potentielle risiko ikke udelukkes med (navn) i betragtning af den relaterede mekanisme (hæmning af serotonin genoptag).

 

Der er set følgende symptomer hos nyfødte, hvor moderen har anvendt en SSRI/SNRI sent i graviditeten: Irritabilitet, tremor, hypotoni, vedvarende gråd og besvær med at sutte eller sove. Disse symptomer kan skyldes enten serotonerge virkninger eller være eksponeringssymptomer. I de fleste af tilfældene blev disse komplikationer observeret umiddelbart, eller inden for 24 timer, efter fødslen.

 

Amning

Venlafaxin og dets aktive metabolit, O-desmethylvenlafaxin, udskilles i modermælken. Der har været rapporter om spædbørn som begyndte at græde, var irritable og havde unormale søvnmønstre. Symptomer som ligner dem ved afbrydelse af behandling med venlafaxin, er også blevet rapporteret efter at have stoppet med at få modermælk. En risiko for det ammede barn kan ikke udelukkes. Der skal derfor træffes en beslutning om, hvorvidt amningen skal fortsætte/ophøre, eller behandlingen med Venlafaxin AGP skal fortsætte/seponeres, idet der tages højde for fordelene for barnet ved amning og fordelene for kvinden ved behandlingen med Venlafaxin AGP.

 

İ5ᔀ5Ā5嘀5Ā5ᜀ5Ā5᠀㎫Q￿׿5倀ÆĀ5ᄀⲭ5툀አĀ5錀橯5鐀っİ5픀5Ā5嘀-1Ā5ᜀ5Ā5᠀㎫Q￿׿5倀ÆȀ5ᄀⲭ5툀አĀ5ጀ橰 Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Alle psykoaktive lægemidler kan nedsætte dømmekraften, tænkeevnen og de motoriske færdigheder. Derfor skal patienter, som får venlafaxin, tilrådes at udvise forsigtighed, når det gælder evnen til at føre motorkøretøj eller betjene farlige maskiner.

 

İ5ᔀ5Ā5嘀5Ā5ᜀ5Ā5᠀㎫Q￿׿5倀ÆĀ5ᄀⲭ5툀አĀ5錀橯5鐀っİ5픀5Ā5嘀-1Ā5ᜀ5Ā5᠀㎫Q￿׿5倀ÆȀ5ᄀⲭ5툀አĀ5ጀ橰 Bivirkninger

De mest almindeligt indberettede bivirkninger (>1/10) fra kliniske undersøgelser var kvalme, mundtørhed, hovedpine og perspiration (inkl. nattesved).

Bivirkningerne er anført nedenfor opdelt efter organklasse og frekvens.

 

Frekvens defineres som: Meget almindelig (≥ 1/10), almindelig (≥ 1/100 til < 1/10), ikke almindelig (≥ 1/1.000 til < 1/100), sjælden (≥ 1/10.000 til < 1/1.000), ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data).

 

Organsystem-klasse

Meget almindelig

Almindelig

Ikke almindelig

Sjælden

Ikke kendt

Blod og lymfesystem

       

Thrombocytopeni, Blodforstyrrelser, herunder Agranulocytose,

Aplastisk anæmi, Neutropeni og Pancytopeni)

Immunsystemet

       

Anafylatisk reaktion

Det endokrine system

       

Syndrom med uhensigtsmæssig antidiuretisk hormonudskillelse (SIADH)

Metabolisme og ernæring

 

Nedsat appetit

   

Hyponatremia

Psykiske forstyrrelser

 

Forvirring, Depersonalisation, Abnorm orgasme, Nedsat libido, Nervøsitet, Søvnløshed, Abnorme drømme

Hallucinationer, Uvirkelighedsfølelse, Agitation, Abnorm orgasme (kvinde), Apati, Hypomania, Bruxismus

Mani

Selvmordstanker og –adfærd*, Delirium, Agressivitet**

Nervesystemet

Svimmelhed, Hovedpine***

Søvnløshed, Tremor, Paræstesi, Hypertoni

Kathisofobi /Psykomotorisk Rastløshed, Besvimelse, Muskelsitren, Svækket koordination og balance, Smagsforstyrrelser

Krampeanfald

Neuroleptisk malignt syndrom (NMS), Serotoninsyndrom, Ekstrapyramidale lidelser, herunder Dystoni og Dyskinesi, Tardive dyskinesier

Øjne

 

Svækket syn, herunder Sløret syn, Mydriasis, Manglende evne til automatisk at skifte fokus fra nære objekter til fjerne

   

Snævervinklet glaukom

Øre og labyrint

 

Tinnitus

   

Vertigo

Hjerte

 

Palpitationer

Takykardi

 

Ventrikulær fibrillation, Ventrikulær takykardi, herunder Torsade de Pointes

Vaskulære sygdomme

 

Hypertension, Vasodilatation (mest rødme)

Ortostatisk hypotension

 

Hypotension, Blødning (blødende slimhinder)

Luftvejene, thorax og mediastinum

 

Gaben

Dyspnø

 

Eosinofili

Mave-tarmkanalen

Kvalme, Mundtørhed

Opkast, Diarré, Forstoppelse

Gastrointestinal blødning

 

 

Pancreatitis

Lever og galdeveje

       

Hepatitis, Abnorm leverfunktionstest

Hud og subkutane væv

Svedtendens (herunder nattesved)

 

Angioødem, Fotosensitivitet, Ekkymose, Udslæt, Alopecia

 

Steven-Johnsons Syndrom, Erythema multiforme, Toksisk epidermal nekrolyse, Pruritus, Urticaria

Knogler, led, muskler og bindevæv

       

Rhabdomyolysis

Nyrer og urinveje

 

Dysuria (mest vandladningsbesvær), Hyppig vandladning

Urinretention

Urininkontinens

 

Det reproduktive system og mammae

 

Menstruationsforstyrrelser, som f.eks. forøget blødning eller uregelmæssige blødninger (f.eks. menorrhagi eller metrorrhagi), Abnormal sædafgang, Erektil dysfunktion

     

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

 

Asteni, Træthed, Kuldegysen

     

Undersøgelser

 

Forhøjet kolesterol i blodet

Vægtstigning, Vægttab

 

Electrokardiogram forlænget QT-interval, Forlænget blødningstid, Forhøjet indhold af prolaktin i blodet

* Der er rapporteret om suicidale forestillinger og suicidal adfærd under behandling med venlafaxin eller tidligt efter behandlingsophør (se pkt. 4.4).
** Se pkt. 4.4
*** I sammenlagte kliniske undersøgelser var incidensen af hovedpine med venlafaxin og placebo den samme.

Behandlingsophør

Behandlingsophør med venlafaxin (specielt hvis behandlingen ophører brat) medfører almindeligvis abstinenssymptomer. Svimmelhed, føleforstyrrelser (inkl. paræstesi), søvnforstyrrelser (inkl. insomni og voldsomme drømme), agitation eller angst, kvalme og/eller opkastning, rysten, svimmelhed, hovedpine og influenzasyndrom er de mest almindelige, indberettede reaktioner. Generelt er disse tilfælde milde til moderate og er selvbegrænsende, men hos nogle patienter kan de dog være alvorlige og/eller vare længere tid. Der tilrådes derfor gradvis ophør med aftrapning af dosis, når behandling med venlafaxin ikke længere er nødvendig (se pkt. 4.2 og 4.4).

 

Pædiatrisk population

Generelt var venlafaxins bivirkningsprofil (i placebo-kontrollerede kliniske forsøg) hos børn og unge (i alderen 6 til 17 år) den samme som hos voksne. Ligesom hos voksne sås der nedsat appetit, vægttab, forhøjet blodtryk og forhøjet serumkolesterol (se pkt. 4.4).

I kliniske pædiatriske forsøg blev tanker om selvmord observeret som bivirkning. Der var også øgede indberetninger om fjendtlighed og, navnlig ved større depressiv lidelse, selvbeskadigelse.

 

Specielt sås følgende bivirkninger hos pædiatriske patienter: abdominalsmerter, agitation, dyspepsi, ekkymose, næseblod og myalgi.

 

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

 

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

 

İ5ᔀ5Ā5嘀5Ā5ᜀ5Ā5᠀㎫Q￿׿5倀ÆĀ5ᄀⲭ5툀አĀ5錀橯5鐀っİ5픀5Ā5嘀-1Ā5ᜀ5Ā5᠀㎫Q￿׿5倀ÆȀ5ᄀⲭ5툀አĀ5ጀ橰 Overdosering

Symptomer

Ved erfaringerne efter markedsføring blev overdosering med venlafaxin fortrinsvis rapporteret i kombination med alkohol og/eller andre lægemidler. De mest almindeligt rapporterede hændelser ved overdosering omfatter: takykardi, ændringer i bevidsthedsniveauet (fra somnolens til koma), mydriasis, kramper og opkastning. Andre rapporterede hændelser omfatter: EKG-ændringer (f.eks. forlængelse af QT-intervallet, grenblok, QRS-forlængelse), ventrikulær takykardi, bradykardi, hypotension, vertigo og dødsfald.

Offentliggjorte, retrospektive forsøg rapporterer, at overdosering af venlafaxin kan være forbundet med en forhøjet risiko for dødelig udgang i forhold til det, der ses med SSRI-antidepressiva, men lavere end for tricykliske antidepressiva. Epidemiologiske forsøg har påvist, at patienter, som behandles med venlafaxin, har en større byrde af selvmordsrisikofaktorer end SSRI-patienter. I hvor høj grad fundet af en forhøjet risiko for dødelig udgang kan tilskrives venlafaxins toksicitet ved overdosering i modsætning til en række karakteristika hos patienter, som behandles med venlafaxin, er ikke klart. Venlafaxin skal ordineres i den mindste mængde af lægemidlet, der er i overensstemmelse med god patientbehandling, for at reducere risikoen for overdosering.

 

 

Anbefalet behandling

Det anbefales at yde generel symptomatisk behandling og støtteforanstaltninger. Hjerterytme og vitale tegn skal monitoreres. Fremkaldelse af opkastning frarådes, når der er risiko for aspiration.

Ventrikelskylning kan være indiceret, hvis den udføres kort tid efter indtagelse eller hos symptomatiske patienter. Administration af aktivt kul kan også begrænse absorptionen af det aktive indholdsstof. Forceret diurese, dialyse, hæmoperfusion og udskiftningstransfusion vil sandsynligvis ikke have nogen effekt. Der kendes ingen specifikke antidoter til venlafaxin.

 

   
İ5ᔀ5Ā5嘀5Ā5ᜀ5Ā5᠀㎫Q￿׿5倀ÆĀ5ᄀⲭ5툀አĀ5錀橯5鐀っİ5픀5Ā5嘀-1Ā5ᜀ5Ā5᠀㎫Q￿׿5倀ÆȀ5ᄀⲭ5툀አĀ5ጀ橰 Udlevering
B
İ6ᔀ6Ā6嘀6Ā6ᜀ6Ā6᠀㎫Q￿׿6倀ÆĀ6ᄀⲭ6툀አĀ6錀橯6鐀っİ6픀6Ā6嘀-1Ā6ᜀ6Ā6᠀㎫Q￿׿6倀ÆȀ6ᄀⲭ6툀አĀ6ጀ橰 FARMAKOLOGISKE EGENSKABER
İ1ᔀ1Ā1嘀1Ā1ᜀ1Ā1᠀㎫Q￿׿1倀ÆĀ1ᄀⲭ1툀አĀ1錀橯1鐀っİ1픀1Ā1嘀-1Ā1ᜀ1Ā1᠀㎫Q￿׿1倀ÆȀ1ᄀⲭ1툀አĀ1ጀ橰 Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: N 06 AX 16. Andre antidepressiva

 

İ1ᔀ1Ā1嘀1Ā1ᜀ1Ā1᠀㎫Q￿׿1倀ÆĀ1ᄀⲭ1툀አĀ1錀橯1鐀っİ1픀1Ā1嘀-1Ā1ᜀ1Ā1᠀㎫Q￿׿1倀ÆȀ1ᄀⲭ1툀አĀ1ጀ橰 Farmakodynamiske egenskaber

Virkningsmekanisme

Venlafaxins antidepressive virkningsmekanisme hos mennesker menes at være forbundet med dets potensering af neurotransmitteraktiviteten i centralnervesystemet. Prækliniske undersøgelser har vist, at venlafaxin og dets hovedmetabolit, O-desmethylvenlafaxin (ODV), hæmmer serotonin og noradrenalin genoptag. Venlafaxin hæmmer også svagt dopamingenoptag. Venlafaxin og dets aktive metabolit reducerer den β-adrenerge modtagelighed efter både akut (enkeltdosis) og kronisk administration. Venlafaxin og ODV er meget ens med hensyn til deres samlede virkning på neurotransmitter-genoptag og receptorbinding.

Venlafaxin har så godt som ingen affinitet for muskarine, kolinerge, H1-histaminerge eller

α1-adrenerge receptorer in vitro. Farmakologisk aktivitet ved disse receptorer kan være relateret til forskellige bivirkninger set ved andre antidepressive lægemidler såsom antikolinerge, sedative og kardiovaskulære bivirkninger.

 

Venlafaxin har ingen monoaminooxidase (MAO)-hæmmende aktivitet.

 

In vitro-forsøg viste, at venlafaxin så godt som ikke har nogen affinitet for opiater eller benzodiazepinfølsomme receptorer.

 

Klinisk virkning og sikkerhed

 

Major Depression

Virkningen af venlafaxin med umiddelbar udløsning til behandling af større depressive episoder blev fastlagt i 5 randomiserede, dobbeltblinde, placebo-kontrollerede, kortvarige forsøg af 4 til 6 ugers varighed, med doser op til 375 mg/dag. Virkningen af venlafaxin depot til behandling af større depressive episoder blev fastlagt i 2 placebo-kontrollerede, kortvarige forsøg af 8 og12 ugers varighed, med doser fra 75 til 225 mg/dag.

 

I et længerevarende forsøg blev voksne ambulante patienter, som under et 8-ugers åbent forsøg havde responderet på venlafaxin depot (75, 150, eller 225 mg, hver morgen), randomiseret til enten at fortsætte på den samme venlafaxin depot-dosis eller til placebo med henblik på op til 26 ugers observation for recidiv.

I et andet længerevarende forsøg blev virkningen af venlafaxin til forebyggelse af nye anfald af depressive episoder i en 12-måneders periode fastslået i et placebo-kontrolleret, dobbeltblindt klinisk forsøg med voksne ambulante patienter med tilbagevendende større depressive episoder, som havde responderet på venlafaxinbehandling (100 til 200 mg daglig, to gange daglig) under den sidste depressionsepisode.

 

Generaliseret angst

Virkningen af venlafaxin depot til behandling af generaliseret angst (GAD) hos voksne ambulante patienter er fastslået i to 8-ugers placebo-kontrollerede forsøg med fast dosis (75 til 225 mg/dag), et 6-måneders placebo-kontrolleret forsøg med fast dosis (75 til 225 mg/dag) og et 6-måneders placebo-kontrolleret forsøg med fleksibel dosis (37,5, 75 og 150 mg/dag). Selv om der også var evidens for, at en dosis på 37,5 mg/dag var bedre end placebo, var denne dosis ikke så konsekvent effektiv som de højere doser.

 

Socialfobi

Virkningen af venlafaxin depottabletter til behandling af socialfobi hos voksne ambulante patienter er fastslået i fire dobbeltblinde, parallel-gruppe-, 12-ugers multicenter, placebo-kontrollerede forsøg med fleksibel dosis og et dobbeltblindt, parallel-gruppe-, 6-måneders placebo-kontrolleret forsøg med fast/fleksibel dosis. Patienterne fik doser på mellem 75 og 225 mg/dag. Der var ingen evidens for større effektivitet hos gruppen, som fik 150 til 225 mg/dag, sammenlignet med gruppen, som fik 75 mg/dag i forsøget over 6 måneder.

 

Panikangst

Virkningen af venlafaxin depot til behandling af panikangst hos voksne ambulante patienter med panikangst med eller uden agorafobi er fastslået i to dobbeltblinde, 12-ugers multicenter, placebo-kontrollerede forsøg. Initialdosis i forsøgene med panikangst var 37,5 mg/dag i 7 dage. Derefter fik patienterne en fast dosis på 75 eller 150 mg/dag i det ene forsøg og 75 til 225 mg/dag i det andet forsøg.

 

Virkningen med hensyn til langtidssikkerhed, effekt og forebyggelse af tilbagefald blev også fastslået i et langtids-, dobbeltblindt, placebo-kontrolleret parallel-gruppe-forsøg med voksne ambulante patienter, som responderede på åben behandling. Patienterne fortsatte med at få samme dosis venlafaxin depot, som de havde taget ved slutningen af den åbne fase (75, 150 eller 225 mg).

 

İ5ᔀ5Ā5嘀5Ā5ᜀ5Ā5᠀㎫Q￿׿5倀ÆĀ5ᄀⲭ5툀አĀ5錀橯5鐀っİ5픀5Ā5嘀-1Ā5ᜀ5Ā5᠀㎫Q￿׿5倀ÆȀ5ᄀⲭ5툀አĀ5ጀ橰 Farmakokinetiske egenskaber

Venlafaxin metaboliseres i omfattende grad, primært til den aktive metabolit, O-desmethylvenlafaxin (ODV). Venlafaxins og ODVs middel ± SD plasma-halveringstid er henholdsvis 5 ±2 timer og 11 ±2 timer. Steady state-koncentrationer af venlafaxin og ODV nås inden for 3 dages behandling med multiple orale doser. Venlafaxin og ODV udviser lineær kinetik gennem dosisintervallet fra 75 mg til 450 mg daglig.

 

Absorption

Mindst 92 % venlafaxin absorberes efter enkelte orale doser venlafaxin til umiddelbar udløsning. Absolut biotilgængelighed er 40 % til 45 % på grund af præsystemisk metabolisme. Efter administration af venlafaxin til umiddelbar udløsning forekommer de højeste plasmakoncentrationer af venlafaxin og ODV efter henholdsvis 2 og 3 timer. Efter administration af venlafaxin depottabletter nås de højeste plasmakoncentrationer af venlafaxin og ODV inden for henholdsvis 5,5 timer og 9 timer. Når der administreres lige store daglige doser venlafaxin som enten tabletter til umiddelbar udløsning eller som depottabletter, giver depottabletter en langsommere absorption, men samme grad af absorption som tabletten til umiddelbar udløsning. Mad påvirker ikke venlafaxins og ODVs biotilgængelighed.

 

Fordeling

Venlafaxin og ODV binder sig minimalt til humane plasmaproteiner ved terapeutiske koncentrationer (henholdsvis 27 % og 30 %). Venlafaxins fordelingsvolumen ved steady state er 4,4 ±1,6 l/kg efter intravenøs administration.

 

Metabolisering

Venlafaxin gennemgår en omfattende hepatisk metabolisering. In vitro- og in vivo-forsøg viser, at venlafaxin biotransformeres til dens aktive hovedmetabolit, ODV, af CYP2D6. In vitro- og in vivo forsøg viser, at venlafaxin metaboliseres til en underordnet, mindre aktiv metabolit, N-desmethylvenlafaxin, af CYP3A4. In vitro- og in vivo-forsøg viser, at venlafaxin er en svag hæmmer af CYP2D6. Venlafaxin hæmmer ikke CYP1A2, CYP2C9 eller CYP3A4.

 

Elimination

Venlafaxin og dens metabolitter udskilles hovedsageligt via nyrerne. Omtrent 87 % af en venlafaxindosis genfindes i urinen inden for 48 timer som enten uændret venlafaxin (5 %), ukonjugeret ODV (29 %), konjugeret ODV (26 %) eller andre underordnede inaktive metabolitter (27 %). Middel ± SD plasma steady state clearance for venlafaxin og ODV er henholdsvis 1,3 ±0,6 l/t/kg og 0,4 ±0,2 l/t/kg.

 

Specielle populationer

 

Alder og køn

Forsøgspersonens alder og køn påvirker ikke i signifikant grad venlafaxins og ODVs farmakokinetik.

 

Personer med god og ringe CYP2D6-metaboliseringsevne

Plasmakoncentrationerne af venlafaxin er højere hos personer, som har en ringe CYP2D6-metaboliseringsevne end hos personer, som har en god metaboliseringsevne. Eftersom den totale eksponering (AUC) for venlafaxin og ODV er den samme hos personer med en god og personer med en ringe metaboliseringsevne, er der ikke behov for forskellige dosisregimer for venlafaxin for disse to grupper.

 

Patienter med nedsat leverfunktion

Hos forsøgspersoner med Child-Pugh A (let nedsat leverfunktion) og Child-Pugh B (moderat nedsat leverfunktion) blev halveringstiden for venlafaxin og ODV forlænget i forhold til raske forsøgspersoner. Både clearance for oralt venlafaxin og ODV blev reduceret. Der sås en høj grad af variabilitet mellem forsøgspersonerne. Der er begrænsede data for patienter med svært nedsat leverfunktion (se pkt. 4.2).

 

Patienter med nedsat nyrefunktion

Hos dialysepatienter blev eliminationshalveringstiden for venlafaxin forlænget med ca. 180 % og clearance reduceret med ca. 57 % i forhold til raske forsøgspersoner, mens elimineringshalveringstiden for ODV blev forlænget med ca. 142 % og clearance blev reduceret med ca. 56 %. Det er nødvendigt at justere dosis til patienter med svært nedsat nyrefunktion og til patienter, som kræver hæmodialyse (se pkt. 4.2).

 

İ5ᔀ5Ā5嘀5Ā5ᜀ5Ā5᠀㎫Q￿׿5倀ÆĀ5ᄀⲭ5툀አĀ5錀橯5鐀っİ5픀5Ā5嘀-1Ā5ᜀ5Ā5᠀㎫Q￿׿5倀ÆȀ5ᄀⲭ5툀አĀ5ጀ橰 Prækliniske sikkerhedsdata

Forsøg med venlafaxin til rotter og mus viste ingen evidens for karcinogenese. Venlafaxin var ikke mutagent i en lang række in vitro- og in vivo-test.

 

Dyreforsøg vedrørende reproduktionstoksicitet har hos rotter påvist et fald i ungernes vægt, en stigning i antallet af dødfødte unger og en stigning i dødsfald blandt ungerne i løbet af de første 5 dages laktation. Årsagen til disse dødsfald er ikke kendt. Disse virkninger indtraf ved 30 mg/kg/dag, 4 gange den humane daglige dosis på 375 mg venlafaxin (på en mg/kg basis). Dosis uden effekt i disse fund var 1,3 gange human dosis. Den potentielle risiko for mennesker er ukendt.

 

Nedsat fertilitet blev observeret i et forsøg, hvor både han- og hunrotter blev eksponeret for ODV. Denne eksponering var ca. 1-2 gange højere end en human venlafaxindosis på 375 mg daglig. Den humane relevans af dette fund kendes ikke.

 

  
İ6ᔀ6Ā6嘀6Ā6ᜀ6Ā6᠀㎫Q￿׿6倀ÆĀ6ᄀⲭ6툀አĀ6錀橯6鐀っİ6픀6Ā6嘀-1Ā6ᜀ6Ā6᠀㎫Q￿׿6倀ÆȀ6ᄀⲭ6툀አĀ6ጀ橰 FARMACEUTISKE OPLYSNINGER
İ6ᔀ6Ā6嘀6Ā6ᜀ6Ā6᠀㎫Q￿׿6倀ÆĀ6ᄀⲭ6툀አĀ6錀橯6鐀っİ6픀6Ā6嘀-1Ā6ᜀ6Ā6᠀㎫Q￿׿6倀ÆȀ6ᄀⲭ6툀አĀ6ጀ橰 Hjælpestoffer

Tabletkerne:

Mannitol (E421)

Povidon K-90

Macrogol 400

Mikrokrystallinsk cellulose
Kolloid vandfri silica

Magnesiumstearat

 

Tabletovertræk:

Celluloseacetat

Macrogol 400

Opadry Y 30 (blanding af hypromellose, lactosemonohydrat, titandioxid (E171) og triacetin)

 

  
İ6ᔀ6Ā6嘀6Ā6ᜀ6Ā6᠀㎫Q￿׿6倀ÆĀ6ᄀⲭ6툀አĀ6錀橯6鐀っİ6픀6Ā6嘀-1Ā6ᜀ6Ā6᠀㎫Q￿׿6倀ÆȀ6ᄀⲭ6툀አĀ6ጀ橰 Uforligeligheder
Ikke relevant.
İ6ᔀ6Ā6嘀6Ā6ᜀ6Ā6᠀㎫Q￿׿6倀ÆĀ6ᄀⲭ6툀አĀ6錀橯6鐀っİ6픀6Ā6嘀-1Ā6ᜀ6Ā6᠀㎫Q￿׿6倀ÆȀ6ᄀⲭ6툀አĀ6ጀ橰 Opbevaringstid

3 år.

 

 
İ6ᔀ6Ā6嘀6Ā6ᜀ6Ā6᠀㎫Q￿׿6倀ÆĀ6ᄀⲭ6툀አĀ6錀橯6鐀っİ6픀6Ā6嘀-1Ā6ᜀ6Ā6᠀㎫Q￿׿6倀ÆȀ6ᄀⲭ6툀አĀ6ጀ橰 Særlige opbevaringsforhold
PVC- Polyklorotrifluoroethylen/aluminiumblister: Opbevares under 30 ºC. Opbevares i den originale yderpakning for at beskytte mod fugt.
İ6ᔀ6Ā6嘀6Ā6ᜀ6Ā6᠀㎫Q￿׿6倀ÆĀ6ᄀⲭ6툀አĀ6錀橯6鐀っİ6픀6Ā6嘀-1Ā6ᜀ6Ā6᠀㎫Q￿׿6倀ÆȀ6ᄀⲭ6툀አĀ6ጀ橰 Emballagetyper og pakningsstørrelser
PVC-Polyklorotrifluoroethylen/aluminiumblister: Pakningsstørrelser: 10, 14, 20, 28, 30, 50, 56, 60, 70, 98, 100 og 500 (kun til hospitalsbrug) depottabletter.

HDPE-beholder med fugtabsorberende silicagel indeholdt i proppen: Pakningsstørrelser: 10, 14, 20, 28, 30, 50, 56, 60, 100 og 500 (kun til hospitalsbrug) depottabletter.

 

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

 

  
İ6ᔀ6Ā6嘀6Ā6ᜀ6Ā6᠀㎫Q￿׿6倀ÆĀ6ᄀⲭ6툀አĀ6錀橯6鐀っİ6픀6Ā6嘀-1Ā6ᜀ6Ā6᠀㎫Q￿׿6倀ÆȀ6ᄀⲭ6툀አĀ6ጀ橰 Regler for destruktion og anden håndtering
Ingen særlige forholdsregler.


 
7. INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN
Medilink A/S
Gammelmosevej 176A
2800 Kgs. Lyngby


8. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)
75 mg:  39249

150 mg:  39250

225 mg:  39251

 


 
9. DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE
29. oktober 2007


10.  DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

 21. november 2016

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Back to top


 

 

b056\File-32696\Version-79330\application-msword\Document-32696_Version-79330_application-msword_0  Side 1 af 1