1. PRODUKTRESUMÉ
    2. Buronil, overtrukne tabletter
    3. 0.  D.SP.NR.
    4. 1.   LÆGEMIDLETS NAVN
    5. 2.  KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING
    6. 3.  LÆGEMIDDELFORM
    7. 4.  KLINISKE OPLYSNINGER
    8. 4.1 Terapeutiske indikationer
    9. 4.2 Dosering og indgivelsesmåde
    10. 4.3 Kontraindikationer
    11. 4.4 Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen
    12. 4.5 Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion
    13. 4.6 Graviditet og amning
    14. 4.7 Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner
    15. 4.8 Bivirkninger
    16. 4.9 Overdosering
    17. 4.10 Udlevering
    18. 5.  FARMAKOLOGISKE EGENSKABER
    19. 5.0 Terapeutisk klassifikation
    20. 5.1 Farmakodynamiske egenskaber
    21. 5.2 Farmakokinetiske egenskaber
    22. 5.3 Prækliniske sikkerhedsdata
    23. 6. FARMACEUTISKE OPLYSNINGER
    24. 6.1 Hjælpestoffer
    25. 6.2 Uforligeligheder
    26. 6.3 Opbevaringstid
    27. 6.4 Særlige opbevaringsforhold
    28. 6.5 Emballagetype og pakningsstørrelser
    29. 6.6 Regler for destruktion og anden håndtering
    30. 7. INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN
    31. 8. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)
    32. 9. DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE
    33. 10. DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

 

 


   
 
24. september 2012
  


  
PRODUKTRESUMÉ
for


 
Buronil, overtrukne tabletter
 


 
0. D.SP.NR.
2818


  
1. LÆGEMIDLETS NAVN
Buronil


   
2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING
Melperonhydrochlorid 25 mg
Hjælpestoffer:
127,3 mg lactose
63 mg saccharose
Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.


  
3. LÆGEMIDDELFORM
Overtrukne tabletter
Runde, bikonvekse, lysegule, overtrukne tabletter.


 
4. KLINISKE OPLYSNINGER


 
4.1 Terapeutiske indikationer
Psykotiske tilstande bortset fra depressioner.


4.2 Dosering og indgivelsesmåde
 
Voksne: Individuel 25 - 400 mg daglig, evt. op til 600 mg daglig fordelt på flere doser.
 
Der er ingen data om anvendelsen af dette produkt til børn.


4.3 Kontraindikationer
 
· Overfølsomhed over for melperonhydrochlorid eller over for et eller flere af hjælpestofferne.
· Kredsløbskollaps.
· CNS depression, som skyldes alkohol eller andet stof med CNS depressiv effekt.
· Komatøs tilstand.
· Hæmatologisk dyskrasi.
· Fæokromocytom.
· Svær leverinsufficiens.
· Ekstrapyramidale sygdomstilstande.
· Første trimester graviditet.


 
4.4 Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen
Tilfælde af venøs tromboemboli (VTE) er blevet rapporteret hos patienter i behandling med antipsykotika. Patienter i behandling med antipsykotika har ofte erhvervede risikofaktorer for VTE. Derfor bør alle mulige risikofaktorer for VTE klarlægges før og under behandling med Buronil, og der bør tages forebyggende forholdsregler.

Patienter med følgende sygdomme/lidelser bør følges nøje under behandlingen:

 
· kardiovaskulære lidelser, bradykardi, hypokaliæmi eller familiær historie af QT-forlængelse, på grund af risiko for forværring af langt QT-syndrom.
· organisk hjernesyndrom.
· mental retardering.
· snævervinklet glaukom.
· prostatahypertrofi.
· myasthenia gravis.
· svært nedsat lever-og nyrefunktion.
· epilepsi og ved tilstande, som er prædisponerede for kramper (f.eks. alkoholafvænning og hjerneskade). På grund af risiko for nedsat krampetærskel og udløsning af kramper.
· ved samtidig behandling med andre antipsykotika og stoffer, som virker depressivt på centralnervesystemet, specielt alkohol, hypnotika (sovemedicin), phenobarbital og benzodiazepiner. Kombinationen bør undgås (se pkt. 4.5).
· ældre patienter med demensrelateret psykose, på grund af risiko for højere dødelighed.

Malignt neuroleptikasyndrom

Malignt neuroleptikasyndrom karakteriseret ved hypertermi, muskelrigiditet, autonom inhabilitet, påvirket bevidsthedsniveau og forhøjet serum kreatin phosphokinase er rapporteret for antipsykotika.

Hvis de nævnte symptomer opstår skal Buronil afbrydes. Symptomatisk behandling og brug af almindelige støtteforanstaltninger bør igangsættes. Dantrolen- og bromocriptin-behandling kan være en fordel. Symptomer kan vare i mere end en uge.

 

Buronil bør anvendes med forsigtighed til patienter med risiko for apoplexi.

Der er set ca. 3 gange så stor risiko for cerebrovaskulære bivirkninger med visse atypiske antipsykotika i randomiserede placebo-kontrollerede kliniske studier hos patienter med demens. Mekanismen bag den øgede risiko er ikke kendt. En øget risiko kan ikke udelukkes for andre antipsykotika eller i andre patientpopulationer.

 

Ældre patienter er især udsatte over for ortostatisk hypotension.

 

Patienter i langvarig behandling, især ved høje doser, bør følges omhyggeligt og evalueres regelmæssigt til bestemmelse af, hvorvidt vedligeholdelsesdosis kan nedsættes.

 

 

Buronil indeholder lactose og saccharose og bør ikke anvendes til patienter med arvelig galactoseintolerans, en særlig form af hereditær lactasemangel (Lapp Lactase deficiency), glucose/galactosemalabsorption, fructoseintolerans, og sucrase-isomaltasemangel.

 


4.5 Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Atypiske antipsykotika kan forøge eller nedsætte virkningen af antihypertensive midler; den antihypertensive virkning af guanethidin og stoffer med lignende virkning reduceres.

 

Samtidig brug af atypiske antipsykotika og litium forhøjer risikoen for neurotoksicitet. Tricykliske antidepressiver og atypiske antipsykotika hæmmer gensidigt hinandens metabolisme.

 

Melperon kan modvirke virkningen af levodopa på grund af blokeringen af dopamin-receptorer i hjernen.

 

    
Studier har vist at melperon kan have en CYP2D6 inhiberende effekt og beslægtede lægemidler er vist at hæmme CYP3A4, hvilket kan påvirke metabolismen af alle lægemidler, som er substrat for disse enzymer.
Der tilrådes forsigtighed ved samtidig behandling med andre lægemidler, som kan forlænge QT-intervallet, såsom atypiske antipsykotika klasse 1A og III antiarytmika, moxifloxacin, erythromycin, methadon, mefloquin, tricykliske antidepressiva og lithium.
Samtidig medicinering med lægemidler, som kan forårsage øget elektrolytisk ubalance (hypokaliæmi) så som thiazide diuretika (hypokalemia), bør overvejes nøje, da disse øger risiko for maligne arytmier (se pkt.4.4).
Samtidig behandling med lægemidler, der kan øge koncentrationen af melperon i blodet, skal undgås.

Buronil kan forøge den supprimerende effekt på CNS, fremkaldt af andre CNS supprimerende midler som alkohol, hypnotika, sedativer eller stærke analgetika (se pkt. 4.4).

  


4.6  Graviditet og amning

Graviditet:

Buronil er kontraindiceret i første trimester og bør i øvrigt kun anvendes på klar indikation i resten af graviditeten.

 

Klinisk erfaring med brug til gravide kvinder er begrænset. Reproduktionsforsøg med dyr har ikke bevist en forøgelse af forekomster af fosterskader eller andre skadelige effekter på forplantningsprocessen. Melperon bør kun gives under graviditet, hvis fordelen for patienten skønnes at opveje den teoretiske risiko for fostret.

 

Nyfødte, der har været udsat for antipsykotika (inklusive melperon) under tredje trimester af graviditeten, har risiko for at få bivirkninger inkluderende ekstrapyrimidale og/eller abstinenssymptomer i varierende sværhedsgrad og varighed efter fødslen. Der har været rapporteret om agitation, hypertoni, hypotoni, tremor, somnolens, respirationsforstyrrelser eller spiseforstyrrelser. Derfor skal nyfødte monitoreres omhyggeligt.

 

Amning:

Erfaring savnes.

 

 


4.7 Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Buronil kan især ved starten af behandlingen og ved øgning af dosis påvirke evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner i mindre eller moderat grad.

 


 
4.8 Bivirkninger
Omkring 10 % af de behandlede patienter kan forvente at få bivirkninger. Den hyppigst forekommende bivirkning er initial sedation.

Undersøgelser

Ikke almindelig ( ³ 1/1.000 til < 1/100)

 

Meget sjælden ( < 1/10.000)

 

Frekvens ikke kendt

 

Forhøjede transaminase værdier.

 

Vægtøgning.

 

Forlænget QT-interval.

 

Hjerte

Sjælden ( ³ 1/10.000 til < 1/1.000)

 

 

Frekvens ikke kendt

 

Ventrikulære arytmier –ventrikelflimmer, ventrikeltakykardi.

 

Hjertestop, torsade de pointes.

 

 

Blod og lymfesystem

Ikke almindelig ( ³ 1/1.000 til < 1/100)

 

 

Pancytopeni, agranulocytose, trombocytopeni, leukopeni.

 

Nervesystemet

Meget almindelig ( ³ 1/10)

 

Almindelig ( ³ 1/100 til <1/10)

 

Ikke almindelig ( ³ 1/1.000 til < 1/100)

 

 

Meget sjælden ( < 1/10.000)

 

 

Initialt sederende, svimmelhed.

 

Parkinsonisme.

 

Dystoni, dyskinesi, hovedpine,

antikolinerg syndrom.

 

Tardiv dyskinesi (ved langtidsbehandling eller efter seponering) som kan være irreversibelt.

Malignt neuroleptikasyndrom.

Øjne

Frekvens ikke kendt

 

Lysfølsomhed.

 

 

Mave-tarmkanalen

Almindelig ( ³ 1/100 til <1/10)

 

 

Mundtørhed, oftest forbigående.

 

Hud og subkutant væv

Meget sjælden ( < 1/10.000)

 

 

Stevens-Johnson syndrom.

Vaskulære sygdomme

Ikke almindelig ( ³ 1/1.000 til < 1/100)

 

 

Ortostatisk hypotension.

 

 

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Frekvens ikke kendt

 

 

Pludselig uforklarlig død, ubehag i brystet. 

 

 

Lever og galdeveje

Ikke almindelig ( ³ 1/1.000 til < 1/100)

 

 

Ikterus, intrahepatisk galdestase. 

 

Graviditet, puerperium og den perinatale periode

Frekvens ikke kendt

 

 

 

Neonatalt abstinenssyndrom (se pkt. 4.6).

Det reproduktive system og mammae

Meget sjælden ( < 1/10.000)

 

 

Galaktoré, gynækomasti, oligomenoré, amenoré, erektil dysfunktion.

 
 
Tilfælde af venøs tromboemboli, herunder tilfælde af pulmonær emboli og tilfælde af dyb venøs trombose, har været rapporteret under behandling med antipsykotika, inklusive Buronil.


4.9 Overdosering
 
Symptomer: muskelrigiditet, tremor, dystoni, opistotonus, kloniske og toniske bevægelser, hypotoni, spythyperafsondring, miose, akatisi, somnolens, tab af bevidsthed, bradykardi og shock er blevet observeret efter overdosering med butyrofenoner. Forlænget QT-interval og tilfælde af svær arytmi, som har været fatale, er blevet rapporteret i forbindelse med overdosis med atypiske antipsykotiske midler. Et ikke-fatalt tilfælde af Torsades de pointes er blevet rapporteret, sekundært til en overdosis på 1750 mg melperon. Enkelte fatale tilfælde efter massive overdoseringer af melperon er ligeledes blevet rapporteret efter markedsføring, men generelt har symptomerne været milde til moderate.
  
Behandling: Behandling er symptomatisk og støttende. Ventrikeltømning bør udføres så snart som muligt efter oral indtagelse, og aktivt kul kan administreres.
Foranstaltninger til at støtte det respiratoriske og det kardiovaskulære system bør iværksættes. Epinephrin (adrenal) bør ikke anvendes, da yderligere sænkning af blodtrykket kan være resultatet. Kramper kan behandles med diazepam og ekstrapyramidale symptomer med biperiden.


  
4.10 Udlevering
B


 
5. FARMAKOLOGISKE EGENSKABER


   
5.0 Terapeutisk klassifikation
N 05 AD 03 – Psykoleptika, atypiske antipsykotika, butyrophenon


5.1  Farmakodynamiske egenskaber

Virkemåde: Melperon er et atypisk antipsykotikum i butyrofenon-gruppen. Den antipsykotiske effekt af atypiske antipsykotika er relateret til deres dopamin-receptorers blokerende virkning, men der er muligvis ligeledes bidrag fra 5-HT (5-hydroxytryptamin) receptorblokade.

 

Melperon har en svag dopamin-receptorblokerende virkning i striatale dele. Modsat den lave bindingsaffinitet i corpus striatum, har melperone en høj affinitet til dopamin-receptorer i den limbiske pandelap. Dyreforsøg har ligeledes vist at melperon udøver sin virkning på 5-HT-systemet. Melperon blokerer kompetitivt centrale adrenerge alfareceptorer. Hæmningen er af kort varighed. Melperon har en lav antihistamin aktivitet og har næsten ingen affinitet for kolinerge muskarinreceptorer.

 


5.2 Farmakokinetiske egenskaber

Absorption: Oral administration resulterer i maksimale serumniveauer i løbet af 1-3 timer. Den gennemsnitlige orale biotilgængelighed er cirka 60 %, upåvirket af fødeindtagelse.

 

Distribution: Det åbenlyse distributionsvolumen (Vd) er cirka. 7-10 l/kg. Plasmaproteinbindingen er cirka 32 %.

 

Bioforvandling: Kun en lille procentdel af melperon udskilles uændret; størstedelen metaboliseres, primært til inaktive metabolitter. Metabolismen af melperon kan mættes. Med høje doser hos raske forsøgspersoner blev der målt højere plasmakoncentrationer end forventet.

 

Eliminering: Elimineringshalveringstiden (t½) er omtrent 8 timer. Melperon udskilles primært gennem nyrerne.

 

Ældre patienter: Et forsøg, der sammenligner den farmakokinetiske profil hos ældre forsøgspersoner (73 – 74 år) sammenlignet med unge (< 40 år) forsøgspersoner, viste at de to grupper havde lignende Cmax, Tmax and T1/2-værdier, men en 37 % lavere AUC0-12 -værdi i gruppen af ældre deltagere.

 

Børnepatienter: Ingen tilgængelig information.

 

Nedsat leverfunktion: Ingen tilgængelig information.

 

Nedsat nyrefunktion: Ingen tilgængelig information.

 


  
5.3 Prækliniske sikkerhedsdata
-


 
6. FARMACEUTISKE OPLYSNINGER


  
6.1 Hjælpestoffer
Lactosemonohydrat. Cellulose, mikrokrystallinsk. Talcum. Stearinsyre. Silica, kolloid vandfri. Saccharose. Povidon. Magnesium Stearate. Titandioxid (E171). Jernoxid, gul (E172), Carnauba voks.


 
6.2 Uforligeligheder
Ikke relevant.


 
6.3 Opbevaringstid
5 år.
Efter anbrud: 6 måneder.


 
6.4 Særlige opbevaringsforhold
Ingen særlige opbevaringsbetingelser.


6.5  Emballagetype og pakningsstørrelser

 Glasflaske (type III) med låg af lavdensitet polyetylen.

 


 
6.6 Regler for destruktion og anden håndtering
Ingen særlige forholdsregler.


 
7. INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN
MediLink A/S
Gammelmosevej 176A
2800 Kongens Lyngby


 
8. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)
25 mg: 4740


 
9. DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE
17. oktober 1967


10.  DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

 24. september 2012

 

Back to top


 

 

b020\File-14740\Version-54223\application-msword\Document-14740_Version-54223_application-msword_0  Side 1 af 1

 

 

 

 

b020\File-14740\Version-54223\application-msword\Document-14740_Version-54223_application-msword_0  Side 3 af 3